Sådan finder du dit fødselstidspunkt
Når du skal finde dit Human Design, er det første skridt at slå dit personlige chart op.
Til det skal du bruge tre oplysninger:
- Din fødselsdato
- Dit præcise fødselstidspunkt
- Dit fødselssted
Når du har disse oplysninger, kan du gratis slå dit chart op på www.myhumandesign.com.
Skal du have lavet en personlig Human Design reading hos mig – eller hos en anden uddannet Human Design-vejleder – er det de samme oplysninger, du skal bruge.
For nogle kan det være lidt en udfordring at finde det helt præcise fødselstidspunkt. Derfor har jeg lavet denne lille guide, der hjælper dig trin for trin.
Nedenfor finder du de mest almindelige måder at finde dit fødselstidspunkt på – i rækkefølge fraden letteste og hurtigste metode til de mere tidskrævende.
- Kig i din fødselsattest
Dit præcise fødselstidspunkt står ofte på din fødselsattest.
Start derfor med at se, om du selv – eller måske dine forældre – har den liggende. - Spørg din mor – eller far
Mange mødre husker tydeligt tidspunktet, hvor deres barn kom til verden.
Det kan derfor være en god idé at spørge din mor, hvis du har mulighed for det.
Men husk: det er altid bedst at finde tidspunktet på skrift, så du kan være helt sikker. - Søg indsigt i dine sundhedsdata
Muligheden afhænger af, hvornår du er født:
Hvis du er født 1977–2001: Du kan søge indsigt i dine sundhedsdata hos Sundhedsdatastyrelsen. De kan i nogle tilfælde oplyse fødselstidspunkt, hvis det findes i deres registre. Men hvis du er født efter 2001, så kan dine oplysninger findes som udgangspunkt i CPR-registeret. Du kan anmode om indsigt via borger.dk.
Bemærk: Hvis du er født før 1977, er der sjældent registreret et digitalt fødselstidspunkt i sundhedsdata. I så fald skal du gå videre til punkt 4 eller 5 nedenfor. - Kontakt dit fødselshospital
Du kan også kontakte det hospital, hvor du blev født, og anmode om indsigt i din fødselsjournal. Oplys dit fulde navn og CPR-nummer – det kan gøres både skriftligt eller mundtligt. Bed om at få journalen sendt digitalt via e-Boks eller borger.dk. Vær opmærksom på, at ikke alle hospitaler har bevaret ældre journaler, og praksis kan variere. - Få oplysninger via Rigsarkivet
Hvis ingen af ovenstående muligheder lykkes, kan du kontakte Rigsarkivet.
De har oplysninger om næsten alle fødsler, som fandt sted i Danmark før 1986. Du kan gratis bestille oplysninger om dit eget fødselstidspunkt – eller om dit barns, hvis du er biologisk forælder. Det gør du via borger.dk under linket: Få oplyst dit fødselstidspunkt via Rigsarkivet. Der kan dog være lang ventetid, ofte op til et år eller mere. Prøv derfor først de andre muligheder, inden du vælger denne løsning.
Har du spørgsmål til guiden – eller er du i tvivl om noget – er du altid velkommen til at skrive til
mig på kontakt@linebrix.dk.

