Line Brix

Om mig

Line Brix

MIn Historie

Jeg hedder Line Brix og er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og Human Design Reader.

Det gennemgående i mit arbejdsliv er en interesse for at udfolde og udvikle menneskers potentialer. Jeg er her for at inspirere, støtte og styrke dig i at lære at leve det liv, der passer til dig.

Det handler om hjælpe dig til at lære dig selv bedre at kende, så du kan blive bevidst om, hvordan du leder dig selv gennem livet og bevæger dig i den retning du ønsker.

Min tilgang er en kombination af viden og værktøjer fra pædagogisk psykologi og Human Design samt egne erfaringer fra det levede liv.

Jeg ønsker at guide og vejlede dig videre på din vej via en ressourceorienteret og relationel tilgang, hvor vi i fællesskab finder frem til, hvordan du kan bevæge i retningen af et liv i bedre balance.

Læs mere om mig herunder

Line Brix portræt

“Jeg ønsker at hjælpe dig videre på din vej.”

- Line Brix

Livet har mange læringsstier

De fleste af os oplever gennem livet et behov for at betræde nye stier. Vi får brug for at finde en anden måde at være i verden på, end vi har været vant til. Sådan har det også været for mig. 

Jeg er først uddannet lærer og har efter endt uddannelse 4 års ansættelse som lærer. Jeg har efterfølgende valgt at tage en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi for yderligere at kvalificere mine kompetencer til at indgå i rådgivning og undervisningsopgaver og mere målrettet fordybe mig i og understøtte den enkeltes livsduelighed.  

Jeg har siden endt kandidatuddannelse i 2010 arbejdet med fokus på pædagogisk psykologi. Jeg har godt ni års erfaring fra PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning), hvor jeg har arbejdet som en del af psykologgruppen med betjening af skoler, herunder psykologisk undersøgelse af børn og pædagogisk psykologisk rådgivning til børn, forældre, pædagoger, lærere og ledere. Herudover har jeg indgået i forskellige pædagogisk psykologiske projekter som undervisning og kompetenceudvikling af forældre, pædagoger, lærere og ledere.

Desuden har jeg arbejdet fem år i HRO (Human Ressource og 0rganisation), hvor jeg var ansat som læringspartner/konsulent i et større kommunalt projekt med fokus på udvikling af en lærende samarbejdskultur. Jeg har herfra erfaring med forandringsledelse og understøttelse af  læreprocesser samt afvikling af workshops og læringsdage vedrørende ledelse af læring (reflekterende samtaler, relationskompetence, mindset, psykologisk tryghed, datainformeret praksis, feedbackkultur m.m.)

Jeg har sideløbende med mine ansættelser været tilknyttet som ekstern censor på professionshøjskolernes efteruddannelse for lærere og pædagoger i fagene psykologi og specialpædagogik.

De seneste år har jeg desuden taget forskellige kurser indenfor compasssion (compassiontræning, compassion og forskning samt Mindful Self Compassion), mindfulness og den feminine visdom.

Herudover er jeg uddannet Human Design Reader i januar 2024 og har flere forskellige kurser indenfor Human Design.

Jeg er gift og mor til tre børn.

Lyder det som jeg kan inspirere, støtte og styrke dig i dit liv lige nu?

Scroll to Top