Line Brix

Human design Readings

TAG lederskab i dit liv på din måde

Hvad er Human Design?

Et redskab til personlig udvikling

Human Design omtales ofte som ”manualen til dit liv, som du ikke vidste fandtes”. Human design bidrager med viden og værktøjer til en personlig læreproces, hvor du opnår større forståelse for, hvordan du tager lederskab i dit liv på din måde og leve et liv, der passer til dig.

En syntese mellem videnskabelige og spirituelle systemer

Human Design er en fascinerende kombination af astrologi, chakrasystemet, kinesisk I Ching, Kabbalah og kvantefysik.

Ud fra din fødselsdato, fødselstidspunkt og fødested skabes dit personlige chart – et energetisk landkort over dine unikke gaver, opgaver og din livsvej.

HVAd HUMAN DESIGN KAN LÆRE DIG OM DIG SELV

Indblik i lyssider og skyggesider

Human Design gør dig bevidst om, hvornår du befinder dig i hhv. lyssiden og skyggesiden af dit design og guider dig til at leve et liv i bedre balance, som matcher din energi og din essens.

Viden og værktøjer til at leve dit bedste liv

Human Design kaldes også et eksperiment. Det inviterer dig til at tage små skridt i retningen af et liv, der er mere i tråd med den du er. Det kræver mod og tålmodighed at leve autentisk, men belønningen er et liv i bedre balance og harmoni med din unikke energi.

Hvordan kan Human Design hjælpe dig i dit liv?

styrk dit personlige lederskab

Human Design giver dig et dybere indblik i hvem du er, hvad der naturligt driver og dræner dig , og hvordan du bedst navigerer i livet – både privat og professionelt.

Du får indsigt i dine unikke styrker, gaver og udviklingsområder og bliver klogere på, hvad der skaber energi, trivsel og balance for netop dig. Med større selvindsigt bliver det lettere at træffe valg, sætte retning og stå stærkere i dig selv.

Human Design kan dermed blive et redskab til personlig udvikling, læring og øget trivsel – og til at tage et mere autentisk og bæredygtigt lederskab i dit eget liv.

For jo bedre du kender dig selv, jo bedre kan du lede dig selv – og møde andre.

BLIV AFKLARET OMKRING DIT ARBEJDSLIV

Human Design hjælper dig med at forstå, hvad der er afgørende for din trivsel i arbejdslivet, herunder hvordan du bedst bruger din energi, træffer gode valg for dig selv og samarbejder med andre.

FÅ ET MERE BEVIDST FORÆLDRESKAB

Human Design giver dig indsigt i, hvordan du som forælder både ligner og adskiller dig fra dit barn, og hvordan du kan skabe en bedre og mere bevidst relation til både dit barn og dig selv som forælder. 

Det handlerom ikke at opdrage dit barn som du er, men som det er.

Styrk dit Parforhold

Human Design forbedrer dit parforhold ved at skabe forståelse for, hvordan du og din partner både ligner og adskiller jer fra hinanden. Der er ingen rigtige eller forkerte måder – kun forskellige.

Forståelsen for forskellighed som en styrke i parforhold kan lære dig at se forskelligheden som en invitation i stedet for en irritation og finde frem til, hvordan du og din partner kan låne og lære af hinanden, så der bliver plads til både jer selv og hinanden i parholdet. 

KOM STYRKET GENNEM LIVets forandringer

Human Design kan give dig en større forståelse af dig selv, hjælpe dig med at genfinde balancen og stå stærkere, når livet forandrer sig. Du får mulighed for at blive klogere på dine behov, ressourcer og måder at navigere i livet på – og finde frem til, hvad der føles autentisk og bæredygtigt for dig.

Det kan være efter et stressforløb, en skilsmisse, sygdom eller en ulykke. Det kan også være i forbindelse med overgangsalderen, en fyring, udfordringer i forældreskabet eller andre livsfaser, hvor det, der tidligere fungerede, ikke længere føles rigtigt.

Jeg opdagede selv Human Design efter en trafikulykke, hvor jeg havde brug for at forstå mig selv på nye måder. Det blev en vej til at genfinde mig selv og blive klogere på, hvad der for mig skaber et autentisk og bæredygtigt liv.

Mit møde med Human Design

Mit møde med Human Design var livsforandrende. Jeg har i min uddannelse og mit arbejdsliv altid været optaget af menneskers udvikling, læring og trivsel. Jeg har prøvet flere forskellige persontypetests, men jeg har aldrig før mødt et redskab som Human Design, der så dybt og detaljeret kunne beskrive, hvordan det er at være mig.

Human Design gav mig en helt ny forståelse af mig selv, mine gaver og opgaver, mine styrker og vækstpotentialer – alt det unikke, der gør mig til MIG. Gennem Human Design blev jeg både bekræftet i sider af mig selv, som jeg altid havde mærket, men ikke før havde haft et sprog for, samtidig med at jeg fik kontakt til nye sider af mig selv, som jeg tidligere havde lukket ned for eller følt var forkerte.

Mit møde med Human Design medvirkede til større selvindsigt, selvaccept og selvkærlighed. Jeg fik ny viden og virksomme værktøjer til at lære at leve det liv, der passer til den, jeg er. Siden da har Human Design været min foretrukne forståelsesramme til personlig udvikling og har medvirket til, at jeg i dag leder mig selv på en mere bevidst og bæredygtig måde.

“ Jeg har prøvet mange forskellige persontypetest , men jeg har aldrig før mødt et redskab som Human Design, der så dybt og detaljeret kunne beskrive, hvordan der er at være mig".

- Line Brix

Jeg er siden selv blevet uddannet som Human Design Reader for at dele denne indsigt og inspirere dig, der ønsker at forstå dig selv på nye måder og lære at leve et mere autentisk og bæredygtigt liv – et liv, der passer til dig og den, du er.

Jeg tror på, at når vi lever vores eget bedste liv, så lever vi også hinandens bedste liv.

Og jeg vil elske at hjælpe dig med at lære dig selv og dit Human Design bedre at kende, så også du kan finde frem til og leve et mere autentisk og bæredygtigt liv – et liv, der passer til dig og den, du er.

Overblik over de forskellige Human Design Readings

Gratis afklarende samtale

Du står måske et sted i livet, hvor du mærker, at noget kalder på forandring.
Et ønske om at forstå dig selv dybere, leve mere i overensstemmelse med den, du virkelig er – og finde ro i dine egne valg.

Hos mig får du mulighed for at mærke efter, før du beslutter dig.

Det er muligt at booke en gratis afklarende samtale, hvor vi sammen undersøger, hvordan jeg kan støtte dig med Human Design – og hvordan det kan hjælpe dig med at se, forstå og leve dit eget unikke design.

Det handler ikke om at blive en anden.
Det handler om at komme hjem til dig selv.

At leve, lede og bidrage på din måde.
At se dit eget lys og stå stærkere i dig selv.
At sætte fokus på dig og din trivsel – ikke kun alle andres.

Hvis du er nysgerrig, men ikke helt klar endnu – er det her et godt og trygt sted at starte.

Her får du

En Human Design rapport er en grundig og personlig gennemgang af dit Human Design, som du kan vende tilbage til igen og igen.

Du får en ca. 70 siders personlig rapport med udgangspunkt i dit individuelle Human Design.

Denne rapport er for dig, der er nysgerrig på Human Design og i første omgang ønsker at lære dit design at kende på egen hånd.

Når du har læst din personlige Human Design rapport, kan du vælge at booke en opfølgende samtale eller et individuelt samtaleforløb, hvis du ønsker yderligere uddybning, har afklarende spørgsmål eller gerne vil udforske, hvordan dit Human Design kan kobles til dit liv lige nu.

Samtalen giver dig mulighed for at dykke endnu dybere ned i dit design og fokusere på de dele af dit Human Design, der er vigtigst for dig – både personligt og professionelt.

 

Her får du

En Basis Human Design Reading er en kombination af en personlig Human Design rapport og en uddybende samtale, hvor vi sammen udforsker dit Human Design og kobler det til dit liv lige nu.

Du kan starte med samtalen og efterfølgende fordybe dig i din personlige Human Design rapport. Eller du kan vælge at vente med samtalen, til efter du selv har læst rapporten. Vi gør det på den måde, der passer dig bedst.

Uanset hvilken rækkefølge du vælger, giver en Basis Reading dig mulighed for at dykke dybere ned i dit design og fokusere på de dele af dit Human Design, der er vigtigst for dig i dit liv lige nu – både personligt og professionelt.

Samtalen foregår enten i min praksis i Silkeborg eller online via Zoom, så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst.

 

Her får du

Som supplement til din personlige Human Design rapport eller Human Design Reading tilbyder jeg opfølgende samtaler med fokus på dit personlige lederskab. Vi tager udgangspunkt i dit Human Design og inddrager vigtig viden og virksomme værktøjer fra pædagogisk psykologi, som er relevante for dig og dit liv lige nu.

Samtalen kan være en mulighed for at få yderligere uddybning, stille afklarende spørgsmål eller sammen udforske, hvordan du kan omsætte din viden om dit Human Design til dit liv – både personligt og professionelt.

Du kan booke en kort eller en lang opfølgende samtale, alt efter hvor meget du ønsker at fordybe dig. Her køber du én samtale ad gangen, så du kan vælge at vende tilbage, når du har brug for det.

Her får du

Eller

Måske oplever du, at noget ikke længere føles rigtigt. Måske står du over for en vigtig beslutning, ønsker større klarhed eller længes efter at leve og arbejde på en måde, der føles mere meningsfuld og i tråd med den, du er.

Hvis du ønsker større fordybelse og mere følgeskab, vil jeg anbefale et individuelt samtaleforløb med tre
samtaler. Her tager vi udgangspunkt i dig, din situation og det, der fylder i dit liv lige nu.

Sammen skaber vi et trygt refleksionsrum med plads til fordybelse, nye perspektiver og konkrete handlinger. Jeg bringer min psykologiske faglighed og mange års erfaring med menneskers udvikling, læring
og trivsel i spil. Når det giver mening, inddrager jeg også Human Design og andre personprofilværktøjer.

Samtalerne tilpasses altid dig og dine behov. Nogle kommer med et ønske om personlig udvikling, mens andre søger sparring i forhold til ledelse eller arbejdsliv. Fælles er ønsket om at skabe en udvikling, der tager afsæt i den, de er – frem for den, de tror, de burde være.

Her får du

Priser Human Design Readings

Personlig Human Design rapport

Kr. 1495
  • 1 x Personlig Human Design rapport (ca. 70 sider)

Human Design Reading

Kr. 2995
  • 1x Personlig Human Design rapport (ca. 70 sider)
  • 1 x uddybende samtale (60 min.)

Opfølgende samtaler

Købes som suplement

Kr. 1500
  • 1 x Opfølgende samtale (60 min)

Mine tidligere Kunder siger​

Jeg er helt BLOWN AWAY på den gode måde
"Jeg er helt blown away på den gode måde. Det er crazy alt det du kan sige om mig ud fra så få oplysninger. Der er så meget i mig, der resonerer med det du siger. Jeg kan nikke genkendende til det hele. Jeg føler mig virkelig så set. Du er så inspirerende. Der er er sådan en god energi omkring dig. Du er god til at tale det hele op og til at få formidlet forskellighed som en styrke, som giver en oplevelse af, at der er brug for os alle."

Tanja 47 år

Jeg har aldrig mødt nogen, der har læst mig så detaljeret.
"Jeg har aldrig mødt nogen, der har læst mig så detaljeret. Jeg har læst min skriftlige Human Design reading og bare tænkt - ja, det er sådan det er at være mig. Det er godt at blive bevidst om både lyssider og skyggesider. At få udvidet sin viden om sig selv. Det gør, at jeg kan finde tilbage til mig selv - at jeg ved, at det er okay at være mig. Det er fantastisk at sidde her en time til den mundtlige reading og bare tage imod."

Helle 52 år

Fra forkerthedsfølelse til et stærkt ressourcesyn
"At få lavet mit Human Design har gjort en kæmpe forskel for mig. Line møder én med en varme, nysgerrighed og professionalisme, der gør, at man med det samme føler sig tryg. Hun formåede at spejle min følelse af manglende selvværd, frustration, sorg og tristhed på en måde, så der spirede et håb. Med Lines hjælp har jeg oplevet at vende en følelse af at leve ud fra en mangeltilstand og en forkerthedsfølelse til at leve ud fra et stærkt ressourcesyn."

Stine 47 år

Line fik mig til at se hvor skønt et menneske jeg er
“Det er tredje gang jeg får en lavet en reading hos nogen, men det her er det dybeste design jeg har fået lavet. Det har været så givende for mig at fordybe mig i detaljerne i mit design. Det er mange sider, men jeg er synes det er rigtigt godt- jeg er meget begejstret. Der er flere ting i mit design jeg først rigtigt forstår nu fx. mine gates. De vigtige værktøjer til at leve mit design er også super gode. Det er afgørende at få den mundtlige reading med, hvor du gør det endnu mere til mit. Du formår at fremhæve de gode ting på en måde, hvor jeg bare bliver så glad for at være mig. Tusinde tak."

Anita 38 år

En større forståelse for, hvorfor jeg er som jeg er
“Min Human Design Reading har givet mig større forståelse for, hvorfor jeg er som jeg er. Det giver en ro at vide, at det ikke er noget jeg skal ud at finde udenfor mig selv, men at det er noget jeg allerede har indeni mig. Jeg blev vildt glad for at få en forklaring på det jeg føler, og at jeg ikke behøver at synes eller være som alle andre. Der er enormt meget godt at tage med mig fra den mundtlige reading, og så er det fedt at have den skriftlige reading at vende tilbage til bagefter”

Marie 44 år

Jeg føler mig set, løftet og rørt
"Jeg har lige læst readingen igennem og føler mig lige så set, løftet og rørt, som da du gennemgik den. Du formulerer dig så præcist, rammende og klart og med et overblik, en grundighed og en dybde, som jeg jo kender fra mig selv. Jeg ved, at du ikke går på kompromis med kvalitet og præcision. Har elsket hvert et ord, særligt om mine gates og channels. Tusind tak."

Marianne 45 år

Det giver et nuanceret og kærligt blik på mit barn og mit forældreskab
“Denne Human Design reading har givet et mere nuanceret og kærligt blik på mit barn og forældreskab. Den har øget min bevidsthed om vores styrker og sjælsgaver hver især og i vores relation, hvilket gør mig tillidsfuld og håbefuld på mit barns vegne og bekræfter vores bevidste valg omkring vores barn som forældre. Samtidig giver den en ramme for at forstå de udfordringer, der kan skabe konflikter, tvivl, frygt og misforståelser. Det er befriende at få en anden dybere forståelse end den gængse og få sat ord på alle sider af mit barn, som koblet til mit eget design efterlader mig med nye indsigter og handlemuligheder”.

Anonym mor

Jeg kan kende mig selv på en positiv måde
"Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle forvente, men jeg må ærligt indrømme jeg er positivt overrasket. Det er ikke en psykologsamtale, men det minder om det. Jeg kan kende mig selv på en positiv måde, og jeg kan allerede nu se nogle situationer i mit liv, hvor jeg kan bruge mit Human Design til at finde løsninger på det. Det har været rart at få en snak, fordi det giver en forløsning. Det du kommer med i samtalen er en lettelse og en sten, der er taget væk fra mine skuldre. Det er et redskab man ikke ved, at man mangler.”

Anonym ung kvinde 21 år

Der er mange brikker, der er faldet på plads
“Der er mange brikker, der er faldet på plads. Jeg er blevet bekræftet i mange ting, som jeg godt vidste og noget nyt, som jeg ikke vidste om mig selv. Jeg er spændt på at begynde at bruge det jeg har lært. Jeg tror jeg vil begynde med at mærke mere efter, hvad der er mine sande “ja” og “nej”. Jeg vil også give mig selv mere tid til at træffe beslutninger. Jeg er også blevet bevidst om, at selv om jeg “kan” betyder det ikke altid, at jeg “skal”. Det handler om at være tro mod mig selv."

Jane 52 år

Det er meget positivt og livsbekræftende at få en Reading
“Jeg synes, du er helt vildt god til at sætte ord på og skabe sammenhæng mellem de forskellige elementer i mit design og komme med konkrete eksempler, så jeg forstår det. Jeg er glad for, at jeg både har fået den skriftlige og mundtlige reading, for det er noget andet at høre dig formidle det. Der er så meget jeg kan nikke genkendende til både i forhold til ting, der er sket i fortiden og til nu. Det er meget postivt og livsbekræftende at få en reading. Det er en måde at forstå sig selv på og blive klogere på, hvordan man med fordel kan navigere fremadrettet. Jeg har ofte haft en følelse af at være forkert. Human Design har hjulpet mig med at lyse på det gode i mig selv og få øje på styrkerne”

Jane 46 år

Jeg har fået indsigt i, hvad der er unikt ved mig
"Human Design har givet mig en ny indsigt i, hvad der er unikt ved den måde jeg er på. hvilket har været værdifuldt for mig. Jeg blev glad for at høre, hvordan jeg bedst bruger min energi, og hvor jeg henter min energi henne, hvilket kan hjælpe mig i min hverdag. Jeg har fået bekræftet, hvor vigtigt det er at lytte til min mavefornemmelse, når jeg skal træffe gode beslutninger for mig selv. Jeg har fået en forklaring på, hvorfor jeg er som jeg er og en følelse af ikke at være forkert” .

Majken 44 år

Et nyt perspektiv på mig selv
"Human Design tegnede et andet billede af mig end andre typer af tests jeg har været igennem i min karriere. Den tager sit afsæt i det positive, i styrkerne og i kombinationen mellem det professionelle og det personlige. Jeg genkender mig selv i det skrevne og vil bruge det til at sætte skarpt på nogle andre vinkler i mine ansøgninger og i min faglige profil i mit CV "

Jesper 50 år

Jeg er blevet bekræftet i, at jeg gerne må være som jeg er
”Line er god til at skabe en tryg og ligeværdig dialog omkring mit design. Det er dejligt at dele med en, som kan rumme en og hjælpe med at få vendt det negative til noget positivt. Jeg kan nikke genkendende til meget af det du siger, og det er fedt at blive bekræftet i. Det er en form for konkret viden, der hjælper mig med at forstå mig selv. Jeg får en oplevelse af, at jeg er på rette vej, og at jeg gerne må være som jeg er. Jeg må gerne tage min plads”.

Malene 36 år

Det føles fuldstændigt rigtigt for mig, at det var dig jeg skulle snakke med. Jeg har aldrig nogen sinde mødt nogen, der kunne sige noget så specifikt om mig. Det er både at forstå mit Human Design og dig som en fuldstændig fantastisk formidler. Det forarbejde du har lavet og det skriftlige arbejdsark du har lavet specifikt til mig og min proces er guld værd. Jeg elsker, at du får mig til at føle mig helt rigtigt – at du skaber sådan et selvkærligt rum for mig. Tusind tak.

Lotte 46 år

At se mig selv i mit eget lys "Det var skønt at få lov til at sidde i din stol. Det var en følelse af at holde et indre spejl op og se sig selv ægte igen. Det er nærmest en gounding – en følelse af at komme hjem til mig selv. En tro på mig selv og en bekræftelse af, at jeg er ligesom jeg skal være. At se mig selv i mit eget lys. Tusind tak". Line 36 år.

Line 36 år
Scroll to Top