Line Brix

Clearings

Clearings

Nogle gange ved vi godt, hvad vi ønsker os – men noget i os holder igen.

Slip det, der står i vejen for den forandring, du er klar til

Hvad er en Clearing?

En Clearing er en form for energetisk forløsning, som kan støtte dig i at slippe det, der ikke længere tjener dig, og skabe mere klarhed, lethed og plads til at stå stærkere i dig selv og leve det liv du ønsker. 

Jeg laver 1:1 remote Clearings, hvor jeg tuner ind i dit energifelt og arbejder med de lag i dig, der er klar til forandring. Jeg arbejder blandt andet med blokeringer, gamle overbevisninger, uhensigtsmæssige mønstre, energikodninger og karma og inddrager nogle gange også dit Human Design.
 

En Clearing foregår uden samtale og kan modtages, uanset hvor du befinder dig.

Sådan foregår en Clearing

Når du bestiller en Clearing, sender du mig en kort beskrivelse af det tema, du ønsker at arbejde med. Herefter aftaler vi en dato.

På den aftalte dag tuner jeg ind i din energi og arbejder med det, der er klar til at blive sluppet inden for det valgte tema.

Du behøver ikke gøre noget bestemt, mens jeg laver din Clearing. Du kan være, hvor du vil, og lave det, du har lyst til. Mærk efter, hvad din krop inviterer dig til.

Efterfølgende sender jeg dig en lydfil med de vigtigste temaer og indsigter fra mit arbejde med dig samt
støtte til din videre integration.

Giv plads til det, der kommer

En Clearing kan opleves på mange forskellige måder.
Nogle mærker ro og lethed. Andre oplever træthed, følelsesmæssige reaktioner, nye tanker eller en kortvarig forvirring. Der er ikke én rigtig måde at opleve en Clearing på.

Jeg inviterer dig derfor til at være nænsom med dig selv og give plads til det, der måtte komme. Mærk efter, hvad din krop har brug for, og vær nysgerrig på de tanker, indsigter eller handlinger, du bliver inviteret til.

Det kan være en god idé at lade tingene lande i dig, før du træffer store nye beslutninger.

Clearing og handling hænger sammen

En Clearing kan støtte en forandring – men det er i dit eget liv, gennem dine valg og handlinger, at forandringen får mulighed for at folde sig ud.

Det er ikke et quick fix, men en støtte til den forandring, du er klar til.

Nogle gange kan én Clearing være det, der skal til for at skabe et skifte. Andre gange kan flere Clearings eller et længere udviklingsforløb være relevant.

"En Clearing kan være en støtte til at slippe det, der står i vejen – og skabe mere plads til det der er dig."

Fra indsigt til levet liv

Clearings er én del af min måde at arbejde med personligt lederskab på. Hvor en Human Design Reading kan give dig større forståelse af, hvem du er, og hvordan du naturligt er skabt til at bruge din energi, kan en Clearing støtte dig i at slippe det, der står i vejen for, at du kan leve mere i overensstemmelse med dig selv.

I mine individuelle udviklingsforløb arbejder vi endnu mere med at omsætte selvindsigt til bevidste valg og handlinger i dit liv. Det hele hænger sammen med mit ønske om at hjælpe dig med at forstå dig selv og stå stærkere i dig selv, så du kan skabe et liv, hvor du lever, leder og bidrager til verden på din måde.

En Clearing kan opleves på mange måder:

“Der er bare sådan en ro i min krop lige nu, og jeg er rørt. [...] Det er som om, at du bare har læst mig fuldstændigt korrekt. Og så skal jeg godt nok lytte til den her lydfil igen og igen. Det er næsten som et manifest, jeg vil have gavn af at lytte til hver dag i en periode.”

Joannah, 42 år

Jeg er uddannet Clearing Master hos Savannah Sommer (2026).

Jeg kombinerer Clearings med min øvrige faglige og erfaringsmæssige baggrund inden for menneskers udvikling, læring og trivsel samt min uddannelse i pædagogisk psykologi og Human Design.

Mit fokus er altid at møde dig med nysgerrighed, blidhed og respekt for den du er.
Du skal ikke fikses. Der er allerede noget i dig, som ved hvem du er, og hvad der er sandt for DIG.

Scroll to Top