Hvad er autoritet i Human Design?
Din indre GPS til at træffe beslutninger med klarhed
Din autoritet er et af de vigtigste elementer at forstå for at kunne udleve dit design og den du er her for at være. I Human Design er din autoritet dit indre kompas – en slags personlig GPS, som guider dig i livet og hjælper dig med at træffe beslutninger, der føles rigtige og sande for dig. Du har måske hørt sætningen: “Følg din mavefornemmelse.” Det er faktisk kun én måde at opleve indre guidance på – og passer kun for nogle. Inden for Human Design findes der syv forskellige autoritetstyper, og den måde, vi hver især bliver guidet på, varierer alt efter vores unikke design.
Hvad er Human Design autoritet?
Din autoritet handler ikke om at tænke dig frem til det rigtige svar – men om at lytte til din krop og din indre visdom. Den viser dig, hvordan du træffer beslutninger i overensstemmelse med dig selv i stedet for at følge ydre forventninger eller mentale strategier. Mange af os bruger mere vores hoved end vores krop,
når vi skal træffe beslutninger og for langt de fleste fungerer det ikke optimalt, når vi skal træffe beslutninger, som er gode for os – både på den korte og den lange bane. Din autoritetstype er ikke bestemt af din energitype, men af det første definerede center i dit chart ifølge den faste rækkefølge af energicentrene i Human Design. Det gør din måde at træffe beslutninger på unik for dig.
Hvorfor er autoritet vigtig?
Når du forstår din autoritet, ved du:
- Hvad du skal lytte efter, når du står over for et valg
- Hvordan du mærker et sandt “ja” eller “nej” i dig selv
- Hvordan du navigerer i livet med større lethed
- Hvordan du lever i alignment med den du egentlig er
Autoriteten er et af de vigtigste værktøjer i dit Human Design. Når du bruger den aktivt i hverdagen bliver du bedre til at træffe beslutninger, som er gode for dig.
Hvilken autoritet har du?
Der findes syv autoriteter i Human Design – her får du et overblik over dem:
- Emotionel autoritet – beslutninger over tid via følelsesmæssig klarhed
- Sakral autoritet – beslutninger via mavefornemmelsen
- Splenic autoritet – intuitive indsigter
- Hjerte/Ego autoritet – beslutninger taget med hjertet og drevet af viljestyrke
- Selfprojected autoritet – beslutninger gennem selvudtryk og identitet
- Mentalt autoritet – beslutninger gennem refleksion
- Lunarautoritet (for reflektorer) – beslutninger i takt med månens cyklus
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de syv autoriteter:
- Emotionel autoritet er knyttet til dine følelser. Du er her for at mærke livet gennem dine følelser.Giv dig selv lov til at mærke efter over tid og tage beslutninger fra et følelsesmæssigt neutralt sted, – ikke på en bølgetop (for mange ja) eller en bølgedal (for mange nej). Lær din følelsesmæssige bølger at kende. Det vil kvalificere dine beslutninger.
- Sakral autoritet er knyttet til din mavefornemmelse. Med sakral autoritet er generator eller manifesting generator. Lyt til din mavefornemmelse. Der er tale om et ja eller nej fra maven i nuet. Det er en fysisk fornemmelse, som mærkes ved, at energien i din mave enten bliver tænkt og åbner op eller slukkes. Jo mere du gør af det du godt kan lide – jo mere energi har du til rådighed. Din mavefornemmelse responderer bedst på lukkede ja og nej spørgsmål.
- Splenic autoritet er knyttet til din intuition. Det er en stemme, der bor i kroppen. En dyb visdom eller inner knowing, som fortæller dig, at der er noget du skal eller ikke skal – uden du nødvendigvis kan forklare det. Din intuition kommer altid med ro.
- Ego eller hjerteautoritet er knyttet til dit Ego/hjertecenter. Det er en fysisk fornemmelse – som ikke kan forklares, men må mærkes i hjertet. Hjertet bliver varmt og åbner sig op eller hjertet trækker sig sammen eller lukker i. Det handler om, hvad du virkelig vil. Mærk energien omkring dit hjerte og spørg dig selv: Har jeg mit hjerte med mig? – og fører denne beslutning til det jeg virkelig vil?
- Selfprotected autoritet er knyttet til identitetscenteret. Du mærker din sandhed, når du bruger din stemme. Du skal tale højt om det du ønsker at blive afklaret omkring – enten for dig selv eller andre. Du har ikke brug for gode råd, men for at snakke din sandhed, så du kan nå frem til de beslutninger, der matcher den du er.
- Mental autoritet er knyttet til hovedcenteret. Dit sind er en af dine største styrker og at træffe beslutninger er en mental proces. Det handler om at indhente informationer og analysere dem i dit hoved for at kvalificere dine beslutninger. Hvis der er forbindelse mellem hoved og hals handler det også om at tale højt om dine tanker for at finde frem til den rette beslutning.
- Lunar autoritet er ikke knyttet til et særligt energicenter – og det er kun reflectors, der kan have den. Det handler om at vente en månecyklus, da månen på en måned bevæger sig igennem alle 64gates, der hver især og samlet kan komme med input, som kvalificerer og bidrager til, at en beslutning lander over tid.
Når du kender din autoritet kan du begynde at øve dig i at tage beslutninger på lige netop den måde, som passer til dig. Hvis du vil læse mere om human design kan du kigge på mine andre blogindlæg om ved at trykke på linket “Blog”.
Ønsker du at få en kan personlig Human Design skræddersyet til dig og dit unikke design kan du læse mere om mine readings her: : “Human Design Readings”

