Hvad er energityper i Human Design
I Human Design arbejder man med fire overordnede energityper, som hver især har deres egen måde at fungere og interagere med verden på. Din energitype er en af de vigtigste dele i dit Human Design chart, og den giver dig indsigt i, hvordan du bedst bruger din energi i hverdagen.
De 4 energityper i Human Design
De fire energityper i Human Design er:
- Generators (ca. 35 % af befolkningen)
- Manifesting Generators (ca. 35 % af befolkningen)
- Manifestors (ca. 8-10 % af befolkningen)
- Projectors (ca. 20 % af befolkningen)
- Reflectors (ca. 1 % af befolkningen)
Som du kan se udgør Generator-typen samlet omkring 70 % af befolkningen og deles op i to undertyper: den klassiske Generator og Manifesting Generator. Selvom de har fællestræk, fungerer deres energi dog lidt forskelligt i praksis.
Hvorfor er din energitype vigtig?
Din energitype fortæller noget grundlæggende om, hvordan du bedst:
- Bruger din energi uden at brænde ud
- Navigerer i relationer og situationer – arbejdsmæssigt og privat
- Skaber flow og tiltrækker de rette mennesker og muligheder
Forskellen på en Projector og en Generator kan for eksempel være enorm, når det kommer til arbejdsrutiner og energiniveau. Hvor Generatoren har vedvarende energi til at gøre, fungerer en Projector mere guidende og har ikke samme adgang til konstant energi. Når du kender din type, kan du begynde at leve mere i overensstemmelse med den måde, din energi faktisk fungerer på – i stedet for at presse dig selv til at leve som en type du egentligt ikke er.
Der er variationer inden for hver type
Selvom energityperne giver et godt udgangspunkt, er det vigtigt at forstå, at der også er forskelle inden for hver enkelt type. Disse variationer afhænger af andre elementer i dit Human Design – som bl.a. autoritet, profil, energicentre, gates og channels, som du kan læse om i nogle af mine andre blokindlæg.
Human Design er et dybt og komplekst system, som kombinerer astrologi, chakrasystemet, I Ching, Kabbalah og kvantefysik for at give et unikt og detaljeret billede af, hvem du er.
Du kan læse mere om Human Design er her “Hvad er Human Design”
Din energitype er blot begyndelsen – men en rigtig god start.
Hvis du ønsker at lære din egen energitype bedre at kende kan du bestille en gratis lydfil om dit design her: “Gratis: Energitype Lydfil”

