Hvad er energicentre i Human Design? – hvordan du både påvirker og bliver påvirket af verden omkring dig
Noget af det der virkelig gjorde indtryk på mig, da jeg første gang stiftede bekendtskab med Human Design, var opdagelsen af de såkaldte energicentre.
Hvis du nogensinde har slået dit design op og set dit chart, har du sikkert lagt mærke til, at der er en slags kropsbillede med firkanter og trekanter – nogle farvede, andre hvide. Det er dine energicentre, og de fortæller en hel del om, hvordan du bevæger dig gennem livet, hvordan du
både påvirker verden og bliver påvirket af den.
Hvis du endnu ikke har slået dit design op kan du få det hjælp til det her: Hvordan finder du dit Human Design?
Til højre eller under, hvis du læser dette på en mobil, er en illustration, der viser hvordan et åbent, et udefineret og et defineret energicenter ser ud i dit chart. Vær opmærksom på, at dette blot er et eksempel og ikke dit personlige chart.
Det var en bekræftende for mig at blive bevidst om mine farvede centre, som er de steder, hvor jeg har konstant adgang til min egen energi. Det passede så fint med min egen oplevelse af at være mig, da det er noget der virkelig definerer mig, og som jeg naturligt giver videre til andre. Det er også her jeg føler mig mest hjemme i mig selv.
De hvide centre (udefinerede eller åbne) derimod viste mig min sensitivitet overfor andre menneskers energi. Her kan jeg nemt komme til at tage stemninger og følelser ind, som egentlig ikke er mine egne – og derfor er det også her jeg skal være ekstra opmærksom på at adskille min energi fra andres og øve mig i at give slip på det, der egentligt ikke er mit.
For mig var det virkelig befriende at forstå forskellen. Pludselig kunne jeg se, hvorfor jeg nogle gange følte mig sårbar eller sensitiv i bestemte situationer og relationer, og hvorfor jeg i andre havde en helt naturlig styrke . Det gav mig en ny måde at se mig selv og styrkede min bevidsthed om, hvordan det er at være mig – og samtidig møde andre med mere forståelse.
Til højre ses også ses en illustration, der viser navn og placering af de ni forskellige energicentre. Som du kan se er nogle energicentre hvide (udefinerede eller åbne) og andre farvede (definerede). Langt de fleste mennesker har både hvide og farvede energicentre, og det er for de fleste en øjenåbner at forstå, hvordan vi qua vores forskellige definerede, udefinerede og åbne energicentre både påvirker og bliver påvirket af verden omkring os.
Når jeg laver en Human Design reading, udforsker vi også dine energicentre – de steder i dig, hvor du står stærkt og naturligt har adgang til din egen energi, og de områder, hvor du er mere åben og påvirkelig. Vi opdager dit unikke udtryk og også det du har tillært dig uden at det egentligt er dit, så du kan lære at skelne mellem, hvem du dybest set er – og hvad du måske blot har tillært dig at være.

